Dansk Kennel Klubs lydighedsprogram klasse 1



Beskrivelse af øvelserne


1.   Lineføring – Hunden trænes i at gå pænt ved HF’s venstre side og følge HF under gang og løb samt vendinger og svingning til både                      højre og venstre.  Hunden lærer at følge HF, som går 2 skridt frem og tilbage og vending på stedet samt højre og venstre om.


2.  Stå – Hunden bringes til at stå, hvorefter HF går ca. 5 m længere frem, vender front mod hunden og går ca. 5 m bag hunden, vender    igen og går frem mod hunden, som kommanderes på plads, så den følger HF endnu et par m. uden line.


3.  Spring – HF og hund stiller sig foran springbrættet (lodret, og i passende højde), hvorefter hunden kommanderes til at springe over brættet mens HF løber udenom og stiller sig 3-5 m foran brættet, medens hunden springer og løber frem til HF og indtager sin plads på HF’s venstre side.


4.  Stillingsskift – Hunden ligger afdækket mellem 2 punkter, hvorefter HF går ca. 2 m fra den og vender front mod den. HF kommanderer derefter sin hund op i sit eller stå, uden at den går fra stedet. Derefter kommanderes hunden igen i dæk og HF går tilbage til sin hund.


5.  Indkald – HF skal gå ca. 15 m væk fra sin hund og derefter vende front mod sin hund, som holdes i halsbåndet af træner eller selv  ligger/sidder, hvorefter HF kalder sin hund på plads.


6.  Hold fast på apport – Hunden skal sidde roligt med apport (genstand af træ) i munden i 3 sekunder uden at tygge.


7.  Sid – Hunden skal sidde på stedet i 15 sekunder, medens HF står ca. 5 m derfra.


8.  Dæk – Hunden skal ligge dæk på stedet i 1 minut, medens HF står ca. 15 m derfra.